Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Bestil et gratis forskerforedrag

7. april 2006

Alle, der kan samle et publikum på minimum 10 personer, kan bestille en forsker til at komme og holde et gratis foredrag den 5.-6. maj. Når Forskningens Døgn skydes i gang, står 200 forskere klar til at rejse ud i landet og fortælle levende om deres forskning og deres syn på fremtiden.

Virksomheder, foreninger, sportsklubber – alle, der kan samle et voksent publikum på ti personer eller derover, kan bestille en forsker ganske gratis.

Foredragene spænder vidt, der er noget for enhver smag. F.eks.:

  • Når skinken tager solarium
  • Hvor i hjernen sidder sproget?
  • Bliver man det, man spiser
  • Information til folket
  • Nyt opgør i Iran
  • Er der liv i solsystemet?
  • Den gode gamle bog
  • Miraklet sprog 

Rød PilSe listen over foredrag

Sidste frist for bestillinger er fredag den 21. april 2006. Det er gratis at bestille en forsker, til gengæld betaler rekvirenten foredragsholderens rejseomkostninger.

Bestil en Forsker er blot ét tilbud i forbindelse med Forskningens Døgn. Sammen med 23 kommuner arrangerer Videnskabsministeriet en række arrangementer, hvor mødet mellem forsker og borger er i centrum.

Rød PilMere om Forskningens Døgn