Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Etniske minoriteter tager ikke på efterskole

5. august 2003

Artikel af Morten Mikkelsen i Kristeligt Dagblad den 5. august, side 7 

Selv om efterskoler arbejder med integration, udgør flygtninge og indvandrere kun en procent af eleverne

Mens en ud af 10 elever i folkeskolen og de frie grundskoler har anden etnisk baggrund end dansk, er det kun en ud af 100 efterskoleelever, der har flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Regeringen har afsat særlige midler til at støtte integration på efterskoler, og Efterskolernes Sekretariat er i gang med et treårigt projekt, som skal tiltrække andre etniske grupper, men alligevel er efterskolerne fortsat næsten rent danske.

Det oplyser Maren Ottar Alstrup, der er integrationskonsulent i Efterskolernes Sekretariat. Hun har blandt andet været med til at udgive en film samt en ny brochure på otte sprog om efterskoler. Dette materiale skal bidrage til, at flygtninge- og indvandrerfamilier bliver klar over, hvad en efterskole er.

- Der er flere barrierer, som gør, at etniske minoriteter sjældent finder vej til efterskoler. Dels er det ikke alle familier, der har råd til at sende deres barn af sted. Desuden rekrutterer de fleste efterskoler deres elever fra et bestemt bagland, som kender skolen og måske har en familietradition for efterskoleophold. Blandt etniske minoriteter kender man meget lidt eller slet ikke til efterskoler. Ofte er holdningen præget af myter om, at det er skoler for tabere, eller at der foregår masser af druk, rygning og sex, siger Maren Ottar Alstrup.

Hun understreger, at hun ikke ser det som et mål i sig selv at få flest mulige flygtninge og indvandrere på efterskole. Men hun mener, at efterskoler kan være velegnede til integration, hvis skole og elev vel at mærke passer til hinanden.

- For mange flygtninge kan det være svært at skulle klare sig på dansk i en efterskoleklasse. På højskoler er det muligt at indrette undervisningen, så den imødekommer etniske minoriteter, men dansk på en efterskole skal jo munde ud i de samme 9. og 10. klasses-eksaminer som folkeskolen. Derfor bliver det svært for flygtninge at stå på toget, forklarer Maren Ottar Alstrup.

Heine Boe Nielsen er lærer på Unge Hjems Efterskole i Århus og har været involveret i projektet »Efterskoleveje« om fremtidens efterskole. Han mener, at efterskolerne vil kunne få fat i flere etniske minoriteter, hvis skolerne bliver bedre til at målrette sig. Samtidig handler det som regel om at tage luften ud af forældrenes mulige bange anelser, påpeger han.

- Som regel er det en god idé at inviterere mødre til arabiske piger ud til skolen og vise dem, at sovesalene har ordnede forhold med separate gange til drenge og piger, og at køkkenhygiejnen og rengøringsstandarden er i orden, siger Heine Boe Nielsen.

En af de få efterskoler, som gennem en årrække har haft mange flygtninge og indvandrere, er Unnerup Efterskole nær Helsinge i Nordsjælland. Her påpeger den konstituerede forstander, Søren Møller, at kulturmødet kan være problematisk, men at en efterskole er et tilbud, som kan give eleven mere end folkeskolens modtageklasser.

- Efterskolen er et godt tilbud til mange typer elever, fordi vi er gode til at fange de problemer, der måtte opstå. Vores erfaring er, at det ofte er menneskelig kontakt, det handler om, når et problem skal løses, siger han.