Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Fremtiden i støbeskeen

1. oktober 2003

Et fremtidsscenarie for folkeoplysningen bør indholde en analyse af de politiske muligheder og en strategi for, hvordan man påvirker politiske beslutningsprocesser lige fra lobbyvirksomhed til mediehåndtering. Det skriver  Robin Kristiansen i Dof-nyt, september 2003

(Hvis du, når du har læst Robins indlæg, ønsker at kommentere det, er du velkommen til at sende en mail med dit indlæg/synspunkt til mc@dfs.dk , så vil vi bringe det på vores weblog som debatindlæg)

RKs kommentar:
Fremtiden må holde til meget. Der bliver slidt på den tidligt og silde, og på en vis ansvarsfri måde. Fremtiden bliver sjældent stillet til ansvar over for brudte forventninger. Dern er nemlig ikke til at indfange - altid et hestehoved foran.

I DOF har vi diskuteret fremtiden i grupper og plenem, og lagt øre til visionære meningsdannere, mediespecialister og forskere med fingeren på fremtidens puls. Også i Dansk Folkeoplysnings Samråd er der nu taget initiativ til en debat om fremtiden.

Vi vil gerne være på forkant, kunne navigere uden om farerne og styre i den rigtige retning. Og planerne laver vi ofte med en tidshorisont på omkring ti år, så vi kan tænke frit og uden begrænsningen med at tage udgangspunkt i vores daglige besværligheder og økonomiske realiteter.

Alligevel går det sjældent, som vi forventer. Måske fordi vi glemmer at hive nogle af de ti år gamle rapporter om fremtiden ned fra hylden og se, hvorfor det gik anderledes, end vi troede dengang.

Så vil vi sande, at den politiske virkelighed har betydet langt mere end saglige, faglige og gennemarbejdede høringssvar, perspektivplaner og resolutioner, som branchens folk nemt kan blive enige med sig selv om.

Nu afdøde folketingsmedlem Anders Mølgaard fra Venstre var tilstede ved en kaminpassiar i DOF for nogle år siden - kort tid efter, at indvandrerundervisningen var lagt fra amterne over til kommunerne. På det tidspunkt havde mange fagfolk rettet en række seriøse og veldokumenterede protester om overflytningen til folketingets partier, der var afholdt møder og skrevet artikler til aviserne.

"Mere end 90 procent af tingets medlemmer var enige med protesterne", fortalte Mølgaard, "men flytningen af indvandrerundervisning var en del af et politisk kompromis, der var skruet så tæt sammen, at der ikke kunne flyttes et komma".

Vi kender andre eksempler, hvor tingene er gået anderledes, end vi håbede og troede. Det ministrielle Lotz-udvalg kom på tværs af gode intentioner, og senest har folkeoplysningsloven været udsat for barske ændringer uden forvarsel og mulighed for at lade sagligheden præge udviklingen.

To år tidligere havde der været en grundig debat om lovrevisionen, men det betød altså ikke noget i den politiske virkelighed med en regering, der skulle have finansierret et skattestop i 2003.

Et fremtidsscenarie for folkeoplysningen bør derfor også indeholde en analyse af de politiske muligheder, og en strategi for, hvordan man påvirker politiske beslutningsprocesser lige fra lobbyvirksomhed til mediehåndtering.

Sådan er den demokratiske virkelighed både på landsplan og lokalt. Ikke alene må vi lære selv at begribe og håndtere det, men vi må også huske at oplyse folket om det, hvis de skal have noget at skulle have sagt.