Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Frivilligt engagement er brændstoffet

24. august 2011


”Med den personlige gejst kan de frivillige formidle viden og holdninger på en måde, der går direkte i både hjerte og hjerne,” siger DFS’ sekretariatsleder. Midt i frivillighedsåret publicerer DFS’ hjemmeside et frivillighedstema.

2011 er frivillighedsår, men i offentligheden er fokus især rettet mod det frivillige sociale arbejde. De nye temasider skal bl.a. synliggøre det frivillige arbejde i folkeoplysningen, hvis omfang netop er blevet dokumenteret.
”Frivilligheden har en lige så vigtig plads i det idebaserede foreningsarbejde og de folkeoplysende skoler som i det sociale arbejde,” udtaler Trine Bendix, der er sekretariatsleder i DFS.

TBK_rep2011_160
"Det frivillige engagement giver en særlig glød," siger Trine Bendix. 
  Glød og jordforbindelse
Den aktuelle undersøgelse af det frivillige arbejde i DFS’ medlemsorganisationer viser bl.a., at mere end 70.000 mennesker er frivilligt aktive i de folkeoplysende foreninger og skoler.
”Det frivillige engagement giver de folkeoplysende aktiviteter en særlig glød. Med den personlige gejst kan de frivillige formidle viden og holdninger på en måde, der går direkte i både hjerte og hjerne.
Samtidig sikrer det en solid jordforbindelse for det professionelle undervisningsarbejde, der også er del af folkeoplysningen,” siger Trine Bendix, sekretariatsleder i DFS. 

Frivillighedsforum
På baggrund af undersøgelsen vil DFS øge indsatsen for at støtte medlemsorganisationernes arbejde med at rekruttere frivillige og med at udvikle de frivilliges kompetencer. Bl.a. har sekretariatet taget initiativ til et Frivillighedsforum for alle medlems- og partnerorganisationer, der måtte være interesserede i at udvikle deres frivillige arbejde og udveksle erfaringer.
På frivillighedssiderne kan man finde
• DFS’ frivillighedsundersøgelse 2011
• Frivillige fortæller
• Links til andre frivilligheds-initiativer
• Frivillighedsforum
• Tidligere artikler om frivilligt arbejde på dfs.dk

 

 

 

 

 


Rød pilTemasiderne om frivilligt arbejde

Fire frivillige

Rød pil”Jeg gør en forskel”
Carsten Dalgaard, 58 år, aktiv i bl.a. Grænse-foreningen
 

  Carsten_D_75
Charlotte_P_75    Rød pil”Jeg nedbryder barrierer og bygger bro”
Charlotte Prætorius, 31 år, aktiv i bl.a. Folkevirke
 

Rød pil”Jeg er idealist”
Nanna Brendholdt Thomsen, 25 år, aktiv i bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke
 

  Nanna_BT_75
Bjarne_J_75    Rød pil”Jeg gør det også for min egen skyld”
Bjarne Jensen, 60 år, aktiv i bl.a. amatørteateret Varde Sommerspil