Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Hvad sker der med folkeligheden?

28. juni 2004

Forskere vil kortlægge, hvad der sker med folkeligheden, når Danmark får færre kommuner.

Ingen ved, hvad der skete med folkeligheden og foreningslivet, da Danmark sidst fik en kommunalreform. Det var der ingen, der interesserede sig for i 1970. Det er der i dag.

Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet har besluttet at gennemføre et større forskningsprogram over de kommende seks år. Et af de emner, der skal analyseres, er kommunalreformens konsekvenser for det lokale foreningsliv.

"Det er katastrofalt, at vi i dag ikke har nogen viden om, hvad der skete dengang. Der blev ikke lavet en eneste undersøgelse i 1970'erne af kommunalreformens indflydelse på det civile samfund, " siger professor Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet. "Vi har hverken danske eller udenlandske erfaringer at bygge på, så vi aner faktisk ikke, hvad der vil ske," tilføjer han.

Overfor Højskolebladet tør professoren dog godt at kaste sig ud i lidt gætteri.

"Jeg tror, at de helt små partiforeninger, der følger de gamle sognegrænser, vil dø. Og jeg er sikker på, at mange kommuneskoler vil lukke. Politikerne ønsker jo at reducerer omkostningerne og finde nogle stordriftsfordele. men jeg tør ikke spå om, hvorvidt foreningslivet og engagementet i menighedsråd, skolebestyrelser, højskoler osv. vil blomstre op som modreaktion på centraliseringen", siger han.

Når kommunerne bliver færre, vil en masse engagerede mennesker bliv ledige, nemlig over halvdelen af de nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer. Kunne man forestille sig, at de vil flytte deres engagement over i det folkelige foreningsliv?

"Jeg tro ikke, at man skal forvente den store opblomstring i foreningslivet. I det nuværende system er er 18.000, der stiller op til kommunalvalg, og 5.000, der bliver valgt. Der er altså i forvejen en masse engagerede mennesker til at drive det lokale foreningsliv, nemlig de 13.000, der ikke vælges."

Et væsentligt bindeled
Forskningsprogrammet, der skal kortlægge konsekvenserne af en kommunalreform, består af ti projekter. Det ene hedder "Strukturreformens konsekvenser for det lokale foreningsliv."

I en beskrivelse af projektet hedder det: "Det frivillige foreningsliv anses for et væsentligt politisk og kulturelt bindeled mellem borgerne og kommunens politisk administrative aktiviteter. Borgernes deltagelse i foreningslivet bidrager til dannelsen af lokal identitet og sociale netværk, som både har betydning for den sociale integration og for det lokale demokrati. De frivillige foreninger og organisationer spiller således en væsentlig rolle som aktiv lokalpolitisk offentlighed."

"I forbindelse med en kommende kommunalreform må man formode, at ændringerne i kommunernes politiske og geografiske struktur har konsekvenser for en stor del af de lokale foreningers organisering og arbejde."

Adjunkt Klaus Levinsen, Syddansk Universitet, Odense, er ansvarlig for projektet. han opridser dette fremtidsperspektiv: "Blandt de mulige konsekvenser kan være, at mange foreninger fremover slår sig sammen med eksisterende søsterforeninger, og at foreningernes rekrutterings- og ressourcegrundlag forandres."

"Formålet med projektet er således både at belyse strukturreformens konsekvenser for omfanget af forskellige foreningstyper og foreningernes organisatoriske forhold og deres releationer til det omgivende samfund og det lokalpolitiske system."