Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Medborger i Danmark - nu som lydbog

20. oktober 2003

Integrationsministeriet har udgivet 'Medborger i Danmark - En håndbog for nye borgere om det danske samfund' som digital tekst- og lydbog på dansk og en række fremmedsprog.

Håndbogen giver nyankomne flygtninge og indvandrere en introduktion til det danske samfunds grundlæggende værdier og institutioner og beskriver en række praktiske forhold om f.eks. bolig, sundhed, skole, uddannelse og arbejde.

Hvordan fungerer det danske demokrati? Hvordan finder man en bolig eller et arbejde? Hvilken hjælp kan man få, når man skal have et barn? Hvor ofte bør man gå til tandlæge? Det er blot nogle af de spørgsmål, som lydbogen giver svar på.

Foreløbig kan bogen læses og høres på dansk, tyrkisk, somali og bosnisk-serbisk-kroatisk, og inden længe vil det også være muligt at læse og lytte til bogen på engelsk, arabisk og farsi.

Læs og hør 'Medborger i Danmark - En håndbog for nye borgere om det danske samfund' her

'Medborger i Danmark' kan også bestilles i en trykt udgave på seks forskellige sprog hos Danmark.dk’s Netboghandel. Prisen er 20 kr. pr. stk. inklusive moms.

Læs håndbogen på dansk i en internetversion her