Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Nyt blod til højskolerne

5. august 2003

Artikel af Marianne Harbo i Berlingske Tidende den 4. august, Indland side 3

En kaptajn i hæren og en leder af et erhvervsakademi.
En rappende musikpædagog og en sceneinstruktør.
Så forskellige tilgange har en stribe af de senest tilkomne i forstanderjobbene på de danske folkehøjskoler, og det er fuldstændig uvant i højskoleverdenen, hvor man igennem mere end hundred år har haft tradition for at lade nye ledere vokse ud af miljøet.

»Der er en høj grad af træthed blandt de »gamle« forstandere,« siger Kim Hjerrild, der er sekretariatsleder i Højskolernes Hus.

»Især de seneste syv år har vist, at man ikke kan drive højskole, som man hidtil har gjort. Der er brug for nytækning, og de nye forstandere har typisk erfaring fra andre job uden for højskolelivet,« siger Kim Hjerrild. Et kik på statistikken viser, at tre ud af fire nyansatte forstandere netop kommer udefra.

Et eksempel er den 51-årige forstander på Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg, Claus Bo Andreasen, der blev ansat for et års tid siden.

Direkte importeret fra erhvervslivet, hvor han har arbejdet som fysioterapeut, været direktør i en tøjvirksomhed og arrangeret gymnastiklandsstævner.

»Man løber sur i det, hvis man har siddet som forstander i de år, hvor alting gik rigtig godt. I dag kan en forstander måske stadig gro ud af højskolemiljøet, men der skal nok nye folk til, hvis man skal være sikker på at lave udvikling i stedet for indvikling,« siger Claus Bo Andreasen. På Rønshoved Højskole har forstanderparret Nina og Thue Kjærhus nu i et par år ledet højskolen som et team. De kom begge med en lederuddannelse og mange år i erhvervslivet som baggrund, og det mener Thue Kjærhus er en styrke.

»Højskolemiljøet har en tendens til at gå i selvsving og være mere end en anelse selvtilfreds,« siger Thue Kjærhus, der ledede et erhvervsakademi på Sjælland.

»Vi kommer ikke med den samme aversion mod kompetence og erhvervsliv som de tidligere ledere. Tværtimod mener vi, det er vigtigt, at vi har en kobling til virkeligheden. Nu gælder det om at fortælle samfundet om det generationsskifte, der er i gang, for ellers dør vi,« siger han.

Nej til eksamen

Den nytænkning blandt højskolerne, som de nye forstandere har en del af æren for, vil dog ikke betyde, at højskolerne pludselig dropper det eksamensfri miljø, som altid har kendetegnet dem.

Diskussionen er blevet aktuel, efter at Venstre i et debatoplæg har anbefalet »et formelt kompetencegivende element i folkehøjskolerne«, men der standser ploven så brat for Kim Hjerrild fra Højskolernes Hus.

»Eksaminer på højskolerne vil vi ikke være med til. På højskolerne drejer det sig om elevernes personlige projekter, og her vil eksaminer være ødelæggende. Det er processen og ikke papiret, der tæller', siger Kim Hjerrild.

Her får han opbakning fra Jakob Lange, der er studiechef ved Københavns Universitet og chef for den koordinerede tilmelding.

»Højskolerne skal passe på, at de ikke vover sig for langt ud. Når folk tager på højskole, er det jo typisk, fordi de er røvtrætte af eksamen,« siger Jakob Lange.