Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Relancering af verdens ældste kønspolitiske blad

29. september 2003

Verdens ældste kønspolitiske blad Kvinden & Samfundet er på gaden igen med nyt design, egen hjemmeside og ny redaktør.

Kvinden bag relanceringen er Signe Møller Jørgensen, der har flere års erfaring med redaktion af kulturtidsskrifter, og som selv er aktiv i Dansk Kvindesamfund, der udgiver bladet.

"Som redaktør vil jeg forsøge at kombinere nye tiltag med ældre traditioner hos Kvinden & Samfundet. Eksempelvis relancerer vi nu en gammel praksis fra bladets historie, nemlig at overlade forsideillustrationen til forskellige kvindelige malere, designere og fotografer. Men på trods af ændringerne i indpakningen vil bladet selvfølgelig stadig beskæftige sig med køn, politik og kultur." fortæller Signe Møller Jørgensen på første opslag af Kvinden & Samfundet september 4/2003. 119. årg.

Signe Møller Jørgensen har netop afsluttet en uddannelse som Cand.mag. i litteraturvidenskab.

Den nye hjemmeside finder du på www.kvindenogsamfundet.dk