Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


En verden værd at leve i

14. februar 2011


Med det ambitiøse motto samles voksenundervisere og folkeoplysere fra hele verden i Malmø til juni. Det er verdensorganisationen ”International Council for Adult Education”, der kalder til konference – bl.a. for at lære af den nordiske folkeoplysning.

Et af fire centrale temaer på verdenskonferencen, der finder sted fra den 14.-17. juni i år., er den nordiske folkeoplysning. Gennem oplæg, materialer og gruppearbejde skal deltagerne lære folkeoplysningen og kende og diskutere, hvad de kan lære af de nordiske erfaringer.

Hvordan?
International Council for Adult Education (ICAE) repræsenterer mere end 700 foreninger og organisationer indenfor voksenundervisning og livslang læring. Den har syv regionale medlemmer og nationale medlemmer fra mere end 50 lande.
ICAE har netop udsendt et nyhedsbrev om konferencen med en opfordring om at deltage fra verdensorganisationens kasserer, englænderen Alan Tuckett. Tuckett skriver bl.a.:
”I ti år har vi sammen med andre civilsamfunds-organisationer hævdet, at ”en anden verden er mulig” – en verden, der er baseret på fællesskab, menneskerettigheder og kvinder og mænds muligheder for at lære gennem hele livet.
Nu – på den ICAE’s ottende verdenskongres – må vi går videre end påstanden. Vi må stille os selv spørgsmålet, hvordan skaber vi en verden, der er værd at leve i for unge mennesker og voksne i hele verden.”

Migration, arbejde og miljø
Udover nordisk folkeoplysning vil verdenskonferencen fokusere på disse tre temaer:
• Hvordan kan man arbejde videre med de målsætninger, som UNESCO har opstillet omkring læring og migration og omkring marginaliserede individers, gruppers og samfunds behov og ret til læring
• Mulighederne for læring gennem arbejde
• Læring i forbindelse med miljøforandringer, den globale opvarmning og dens forskellige påvirkning af forskellige samfund

I forlængelse af ICAE’s verdenskonferencer afholder EAEA, den europæiske paraplyorganisation, sin årlige generalforsamling.
DFS er medlem af både EAEA og ICAE.