Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Folkeoplysning kan skabe forandring

10. september 2007

Et svensk oplysningsforbund spillede en central rolle, da et belastet boligområde blev omdannet til et attraktivt område med aktive og engagerede beboere. Gennem bl.a. studiekredse fik beboerne mulighed for at formulere deres ønsker og for at arbejde med at virkeliggøre dem.

Det var det svenske oplysningsforbund, Studiefrämjandet, der påtog sig opgaven. I denne artikel fortæller Hetty Roth (InfoNet) om arbejdet i bydelen Öster i Gävle, nord for Stockholm.

Folkeoplysning kan skabe forandring

Når folkeoplysning er bedst, forener den ikke bare mennesker i studier og udvikling. Den styrker også demokratiet og skaber mulighed for forandring. Sådan var det, da den multikulturelle befolkning i et nedslidt boligområde skabte sig en fremtid sammen.

Gråt og trist
”Jeg har aldrig været der, er bare gået forbi... der er gråt og trist.”
Sådan sagde en teenager i begyndelsen af 2000-tallet om bydelen Öster i Gävle. Citatet findes i en forskningsrapport om området, hvor forskeren Mats Sundin skriver, at nogle byer har noget, de ikke er stolte af. Boligområder, hvor man ikke gerne flytter hen. Boligområder, som forældre advarer deres børn mod at gå ind i.
Öster var sådan en bydel. Bygget i 60’erne og 70’erne med store boligblokke i beton, hvor lejlighederne var moderne og relativt billige.
Öster blev hurtigt et problemområde. Der var mange ledige lejligheder, og der var meget hærværk, grafitti, nedslidte legepladser og dårlig belysning.

En ny fremtid
Historien om bydelen Öster i Gävle handler om, hvordan den kommunale boligforening, der ejede husene, valgte at satse på forandring i stedet for forfald. Motivationen var til en vis grad økonomisk; lejligheder stod tomme, og udgifterne til reperation var store. Men der var også en vilje til at tage lejerne og deres liv alvorligt.
I begyndelsen af 2000-tallet begyndte man en proces, hvor beboerne fik mulighed for at være med til at påvirke området. På kort tid afholdt man omkring 80 beboermøder.
På store plancher på væggene skrev beboerne, hvordan de ville forbedre området, hvad de ville beholde af det gamle, og hvad de manglede. Blandt ønskerne var fælles aktiviteter som træværksted, mødelokaler med køkken, systue og kolonihaver.
Derefter blev oplysningsforbundet Studiefrämjandet bedt om at sætte aktiviterne igang. Med folkeoplysningens metoder skulle forandringsarbejdet foregå på beboernes vilkår. Mange ideer kunne gennemføres som studiekredse, hvor deltagerne selv styrede indhold og aktivitet. Og sådan blev det.

Demokratisk proces
Studiefrämjandets første opgave blev at virkeliggøre ønsket om kolonihaver. Sammen med en havearkitekt og en havestudiekredsleder kom man med forslag til, hvor asfalten kunne fjernes, så der kunne pløjes til kolonihaver.
Man talte om alt muligt:
- hvilken slags jord der var brug for,
- hvor dybt hegnet skulle graves ned i jorden for at beskytte mod kaniner,
- hvor haverne skulle placeres for at få bedst sol, og
- hvordan man anlagde kompost og sikrede vanding.
Resultatet blev 15 kolonihaver, som blev udloddet blandt de beboere, der var interesserede.
Der blev også etableret en studiekreds med 15 deltagere fra forskellige kulturer. Mange ville gerne prøve at dyrke planter fra deres oprindelige hjemlande.

Computer, cykling, madlavning
Hurtigt kom der også nye ønsker fra beboerne. Forældre gik igang med en computerstudiekreds. Nogle kvinder ville lære at cykle, andre at svømme. Nogle ville have en studiekreds om Östers historie.
Lidt efter lidt begyndte beboerne selv at tilbyde sig som studiekredsledere. En pensioneret husholdningslærer, som aldrig havde ledet en studiekreds før, inviterede til en studiekreds om svensk husmandskost. 20 mennesker fra forskellige lande tilmeldte sig, og de blev hurtigt enige om, at de emnet hellere skulle være international madlavning. Sådan blev det. Hver deltager stod for et møde. De lavede maden og oversatte opskriften til svensk. Retterne blev fotograferede, og studiekredsen bliver nu til en kogebog, som alle nytilflyttede vil få i velkomstgave.

Egne aktiviteter
I dag er Öster igen blevet et attraktivt område, og beboerne er aktive og engagerede:
• Der findes f.eks. en kunstnergurppe, hvor deltagerne lærer hinanden tekniker fra forskellige lande.
• En keramikgruppe for voksne laver keramik med børnene om lørdagen.
• Et træværksted passes af en ældre beboer, som underviser andre i snedkerarbejde.
• I systuen kan man låne symaskine og få hjælp til simpelt syarbejde.
• Der findes også en gymnastiksal, som er åben for alle. To kvinder står for bookning og reserverer særskilte tider for kvinder, som ikke vil træne i blandede grupper.
Hærværket er i 2007 næsten forsvundet, og følelsen af at bo i Öster er ikke længere negativ.
Eksemplet Öster viser, at folkeoplysningen kan bidrage til at styrke demokratiet og indflydelsen i området ved at opfange beboernes behov og støtte dem i virkeliggørelsen af behov og ønsker.
Den negative spiral blev vendt, og området udvikler sig i dag positivt.

Studiefrämjandet er en af Sveriges største folkeoplysningsorganisationer. Den er politisk og religiøst uafhængig. Organisationen har 18 folkebevægelser som medlemsorganisationer og lægger særlig vægt på kultur, natur og miljø.

Rød pilStudiefrämjandets hjemmeside 
beton_Öster

Rød pilFörändringsarbete och folkbildning - Samarbete mellan en kommun och ett studieförbund
2002-2006-?

En rapport om arbejdet i Öster.

kolonihave_Öster

Byggeri_Öster