Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Fyraftensmøde med Henrik Dam Kristensen

25. oktober 2005

AOF Danmark inviterer til fyraftensmøde med medlem af Europa-parlamentet (s) Henrik Dam Kristensen, onsdag den 2. november fra kl. 16.00 til 18.00 i:

PH Cafeen, Halmtorvet 9 A, 1700 København V

Mødet med Henrik Dam Kristensen er det første i en række af arrangementer om EU. AOF Danmark ønsker at styrke dialogen mellem blandt andet Europaparlamentarikere - og de organisationer, foreninger og enkeltpersoner, der arbejder med EU oplysning og debat for, at styrke samarbejdet om EU oplysningsarbejdet - og sikre de Europæiske diskussioner, størst mulig udbredelse blandt danskerne.

Henrik Dam Kristensen vil blandt andet give sine vurderinger af følgende på mødet:

Er der liv i EU traktaten?
- Nejet ved folkeafstemningerne i Frankrig og Holland  har kastet EU ud i handlingslammelse.
Lægger traktatens skibbrud blot op en til en tænkepause om hvordan EU gøres mere
folkeligt - eller er traktaten stendød?

Mens vi venter på Tyskland og Frankrig - hvem driver processen i EU?
- Tyskland og Frankrig har historisk været drivkraften i EU's udvikling, men har tabt pusten.
Står andre lande klar til at overtage lederskabet - eller vil vi se nye alliancer og konstellationer
i EU samarbejdet i de kommende år - hvad kan vi vente?

Hvad nu med Tyrkiet...
Optagelseforhandlingerne er efter en dramatisk optakt kommet i gang. Kan EU undvære Tyrkiet
som brohoved og bindeled til Mellemøsten - eller er de økonomiske, kulturelle og demokratiske
forskelle for store til at EU kan rumme Tyrkiet? - og hvilken betydning vil den indenrigspolitiske
situation i medlemslandene få i forhold til den videre proces i optagelsesforhanlingerne?

Dagsordenen i Bruxelles og Strasbourg lige nu?
Hvilke teamer og diskussioner er på Europaparlamentets dagorden lige nu - og i den kommende tid?

Informationskampagne om EU og hverdagen
Socialdemokraternes parlamentsgruppe har lanceret en kampagne om EU og hverdagen
for at bringe EU tættere på borgerne - orientering om kampagnens elementer,
budskaber og perspektiver - og samspillet med den øvrige oplysningsindsats om EU.

Alle er naturligvis velkomne til at deltage i mødet!

Send venligst en mail til aof@aof.dk og bekræft din deltagelse i mødet.

Rød PilSe invitation