Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Grænseoverskridende konkurrence om integration og identitet

10. januar 2008

Europa-Parlamentet og Fonden for Den Internationale Charlemagnepris indbyder unge mennesker fra samtlige EU-medlemsstater til at deltage i en konkurrence om udviklingen af EU samt spørgsmål om integration og identitet.

Prisen gives til projekter, som
• fremmer europæisk og international forståelse,
• fremmer udviklingen af en fælles følelse af europæisk identitet og integration
• tjener som forbilleder for unge mennesker, der lever i Europa, og
• giver praktiske eksempler på europæere, der lever sammen som et fællesskab.

Projekterne kan f.eks. være
• ungdomsarrangementer,
• udveksling af unge
• internetprojekter med en europæisk dimension.
Projekter, der er skabt i fællesskab af unge mennesker fra flere medlemsstater, vil blive prioriteret.

Førstepræmien er på 5.000 euro. Andenpladsen bliver belønnet med 3.000 euro, mens vinderen af tredjepræmien modtager 2.000 euro. Desuden bliver vinderne inviteret til at besøge Europa-Parlamentet i maj 2008.

Deltagere skal være mellem 16 og 30 år gamle. De skal være statsborgere eller have bopæl i en af EU's 27 medlemsstater. De kan tilmelde sig enkeltvis eller i grupper. Tilmeldinger kan indgives på samtlige officielle EU-sprog. Bemærk, at kun allerede igangsatte projekter kan tilmeldes til konkurrencen.

Tilmeldingsfristen er den 8. februar 2008.

Vinderen af Den Europæiske Charlemagne Ungdomspris vil blive valgt i to etaper.
Den 14. marts 2008 skal en national udvælgelseskomité bestående af mindst to medlemmer af Europa-Parlamentet og en repræsentant for ungdomsorganisationerne udvælge en national vinder fra hver af de 27 medlemsstater. I næste runde, den 4. april 2008, skal den europæiske udvælgelseskomité bestående af tre medlemmer af Europa-Parlamentet og Europa-Parlamentets formand samt fire medlemmer af Fonden for Den Internationale Charlemagnepris vælge de tre vindere blandt de 27 projekter, der indgives af de nationale udvælgelseskomitéer.





Rød pilMere om konkurrencebetingelserne
 
Rød pilTilmeldingsblanket

Yderligere oplysninger:
Jens Jensen
Pressechef
Europa-Parlamentets Informationskontor
Tel.: +45 3341 4045
E-mail: jens.jensen@europarl.europa.eu


Rød pilEuropa-Parlamentet

Rød pilFonden for Den Internationale Charlemagnepris i Aachen