Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Værdi-fulde dage i Lillehammer

29. november 2005

I midten af november samledes folkeoplysere fra hele Europa i Lillehammer. Her diskuterede de folkeoplysningens værdi for samfundet og mulighederne for at dokumentere denne værdi for den enkelte deltager. Anledningen var den årlige generalforsamling i European Adult Education Association (EAEA).

Af Michael Voss, informationskonsulent i DFS

Som regel er der stor forskel på, hvor meget deltagere i internationale konferencer får med hjem, og hvor værdifulde de finder arrangementerne.

Men ingen vil kunne benægte, at de fire konferencedage om folkeoplysning i midten af november i Lillehammer var fyldt med værdier. Værdier og dokumentationen af værdier stod i centrum, og det var nogle helt andre værdier end guld-sølv-bronze-mentaliteten fra vinter-olympiaden, der ellers er Lillehammers stolthed.

Tværtimod diskuterede deltagerne folkeoplysningens værdier, eller som det kaldes i internationale sammenhænge: den uformelle læring eller den tredje sektor – ved siden af formel uddannelse og arbejdspladsuddannelse.

Europæisk samarbejde

Anledningen til at samle 170 folkeoplysere fra hele Europa i Lillehammer fra den 17. til 20. november var den årlige generalforsamling i European Adult Education Association (EAEA), som Samrådet er medlem af.

Men inden generalforsamlingen blev der gennemført tre forskellige andre arrangementer.

Dokumenterede kompetencer

Mest målrettet – og med tydeligst dansk stempel – var det første arrangement, den baltisk-nordiske konference om validering af læring.

For arrangørerne var det vigtigt at komme ud over nogle års meget søgende diskussion. ”Der hersker i dag en babylonisk sprog- og begrebsforvirring”, sagde Agnethe Nordentoft, Dansk Folkeoplysnings Samråd, som holdt et af de to hovedoplæg.

Selv om hun ikke lovede tilhørerne det store forkromede overblik, gav mange deltagere udtryk for, at de tog fra konferencen med en langt større forståelse af, hvad validering er, og hvordan man kan arbejde med det.

Deltagerne fik da også taget hul på udvekslingen af ideer til og erfaring med konkrete redskaber. Redskaber, der på én gang er egnet til at dokumentere de særlige kompentencer, som den uformelle voksenundervisning står for, og samtidig kan oversættes og sammenlignes med validering i det formelle undervisningssystem og på arbejdspladserne.

For pengenes skyld?

Men samtidig lurede tvivlen stadig hos nogle deltagere. Kan de bløde færdigheder – f.eks. sociale kompetencer, selverkendelse og tolerance – som folkeoplysningen leverer, overhovedet kategoriseres og sættes på formler, så det egner sig til dokumentation? Og undergraver vi folkeoplysningens særlige værdisæt, hvis vi forsøger på det?

At valideringskravet ikke er opstået inden for folkeoplysningens egne rammer, gav den anden danske oplægsholder, Arne Carlsen, DPU, meget klart udtryk for: ”Når vi arbejder med validering, er det, fordi det i dag er en forudsætning for at skaffe finansiering til vores arbejde. Det er meget svært at gå mod strømmen.”

Og i en af workshop-grupperne opfordrede en svensk forsker til, at deltagerne gjorde sig klart, hvad de gik i gang med, når de forsøgte at leve op til arbejdsgivernes og uddannelsesinstitutionernes krav om individuelle vurderinger af deltagerne i folkeoplysning: ”Vil I acceptere og tilpasse jer systemet? Vil I ændre systemet? Eller vil I være et alternativ til systemet?”

Danske eksempler

Blandt de femten konkrete eksempler på valideringsprojekter var Dansk Ungdoms Fællesråds projekt ”Når fritid fører til fremtid”, som Thomas Bach fremlagde. Her synliggør DUF de kompetencer, unge får gennem foreningsarbejdet – både over for de unge selv, over for foreningerne og over for hele samfundet.

Og Marlene Berth Nielsen fra NETOP fortalte om foreningens samarbejde med LOF om at udvikle en model, som folkeoplysningen kan bruge til at fastlægge og dokumentere de kompetencer, deltagerne får.

Netværk i højhastighed

Anden del af arrangementet – EAEA’s konference - var en tand mere bredt formuleret. I stedet for konkret validering af læringsprocesser handlede den om ”Valuing Learning”, altså at tillægge læringen i den uformelle sektor værdi i det hele taget. Deltagernes faglige udbytte var nok også mere spredt.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at arrangementet var uden værdi. De mange formelle og uformelle møder og samtaler på tværs af lande og organisationer kan få lige så konkret betydning som et lærerigt foredrag. Man får ny inspiration og gode kontakter til fremtidigt samarbejde.

Med utraditionelle mødeformer – speed networking – og mødesteder for etablering af partnerskaber forsøgte arrangørerne bevidst at fremme denne proces.

Hvor er rådhuset?

Men andre traditioner blev holdt i hævd. Receptionen på byens rådhus er så indgroet en tradition ved internationale konferencer, at en af EAEA-lederne til det sidste var overbevist om, at han befandt sig på Lillehammers rådhus, selv om receptionen fandt sted i byens kulturhus.

Men den lokale borgmester, champagne, peanuts og norsk folkemusik på violin gik deltagerne ikke glip af. De, der skulle takkes, blev takket, og EAEA’s hæderspris, the Grundtvig Award, blev uddelt.

Hovedprisen gik til projektet ‘Raccontare l´Europe´ (Fortæl Europa), der koordineres af Universita Popolare di Roma. I projektet har man samlet personlige skriftlige beretninger og interviews, hvor mennesker fra en række europæiske lande fortæller ”historier om Europa”. Formålet er sætte fokus på de personlige erfaringer og begivenheder, der kan give det ”at føle sig europæisk” form og indhold.

En særpris blev uddelte til den israelske professor Dan Bar-On og den palæstinensiske professor Sami Adwan for deres arbejde projeket, hedder ”At lære hinandens historiske fortællinger: palæstinensere og israelere”.

I projektet har de ladet palæstinenser og israelere fortællere deres personlige beretninger om vigtige politiske begivenheder i Israel/Palæstinas historie. Fortællingerne er derefter blevet trykt i skolebøger. Formålet er at hjælpe lærere og elever at blive bevidste om ”de andres” erfaringer og fortællinger og forstå de sociale og politiske realiteters kompleksitet.

Rød PilMere om de to prisvinderprojekter

I henhold til forretningsordenen

Forenings-generalforsamlinger har også sine traditioner, og EAEA holdt liv i et par dem:

  • Vedtægtsændringer fylder meget på dagsordenen, og et par deltagere har ændringer til ændringerne, men de ikke har indsendt dem i forvejen, fordi de først fik læst papirerne aftenen i forvejen;
  • Regnskabet er uigennemskueligt, og kassereren lover, at det nok skal blive bedre til næste år;
  • Der er afsat for lidt tid til diskussionen om fremtidigt arbejde, og det giver bestyrelsen mere frit spil det kommende år.

Men bestyrelsen udviste også et bemærkelsesværdigt mod til at ændre på traditionerne: I stedet for formandens lange og grundige mundtlige beretning præsenterede de årets indsats i en videofilm, og oplægget om fremtidigt arbejde var en blanding af dialog og interview mellem to bestyrelsesmedlemmer.

Fællesskab i et stort Europa

Femten nye organisationer blev medlemmer af EAEA på årets generalforsamling. Blandt dem var en sibirisk, en armensk og azerbaidjansk.

Det markerede et ønske om at udvide organisationen til mere end EU og nærmeste lande. Det er Europarådets definition af vores verdensdel, der sætter rammerne.

Med denne geografiske udvidelse blev det endnu tydeligere, at medlemsorganisationerne har vidt forskellige aktiviteter og arbejdsbetingelser. Ikke desto mindre gav mange deltagere udtryk for, at konferencerne styrkede fornemmelsen af et fællesskab. Fælles værdier, fælles metoder og fælles problemer – især defineret i modsætning til den formelle uddannelsesverden.

Og denne fornemmelse af fælles identitet kan også være god at tage med hjem fra Lillehammer til hverdagens arbejde.

 

Links:

Rød PilEuropean Association of Adult Education (EAEA)

Rød PilJoint Actions in Validation of Learning (JAVaL) er et nordisk projekt

Rød pilDFS om realkompetence

Rød PilLOF’s og NETOP’s fælles projekt Kompetenceprofilen

Rød PilDUF's projekt ”Når fritid fører til fremtid”