Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Den lille Nobelpris til Oplys Demokratiet forfatter

23. marts 2007

Dr. phil. Mogens Herman Hansen fra Saxo-instituttet på Københavns Universitet modtog den 20. marts en af Nordens fornemste humanistiske forskningspriser - Gad Rausing-prisen. Prisen er på 800.000 kroner og kaldes også "Den lille Nobelpris".

Mogens Herman Hansen er forfatter til et af de fem fakta-ark, som DFS har udgivet som led i Oplys Demokratiet
Han får prisen for sin forskning i bystatskulturer i verdenshistorisk perspektiv og det antikke demokrati sammenlignet med det moderne. Han ledte fra 1993 til 2005 det store internationale forskningsprojekt Copenhagen Polis Center og har været på Københavns Universitet i 40 år.

Antikkens bystater
I 1993-2005 var Mogens Herman Hansen leder af det store grundforskningsprojekt Copenhagen Polis Center, der undersøgte antikkens bystater og bystatskulturer. Projektet studerede antikkens politiske kultur og trak store perspektiver til nutidens verden og fastslog blandt andet, at det var i bystaterne, man skabte den moderne politiske kultur: at beslutninger træffes i forsamlinger ved afstemning efter debat. Det var fx her, man udviklede forbundsstaten og en handelsbaseret økonomi. Grundforskningsprojektets resultater har haft stor international gennemslagskraft.

I et interview i Weekendavisen den 16. marts fortalte Mogens Herman Hansen bl.a.:
"På den athenske folkeforsamling stod mindst 6000 mennesker, som alle havde taleret og stemmeret. Alle afstemninger foretog man ved håndsoprækning."

Et elektronisk andetkammer
Inspireret af den athenske folkeforsamling har Mogens Herman Hansen sammen med Markus Schmidt, lektor ved Center for Economics på Handelshøjskolen, udviklet et forslag til direkte demokrati:
"Hvert år skulle man lodtrække 70.000 mennesker - vi er fire millioner politisk berettigede danskere. Vi lever, til vi i gennemsnit er 75 år gamle. Det vil sige, vi er politisk berettigede i 57 år, og fire millioner divideret med 57 er 70.000.
Der skal så både et folketingsflertal og et flertal i det elektroniske panel til, før noget bliver lovgivet i Danmark.
I betragtning af at vi har et nævningesystem, hvor vi tror på, at almindelige mennesker kan tage stilling til komplicerede skyldsspørgsmål, så må mange af de mest almindelige politiske problemer da være mindre vanskelige at forholde sig til. Hvorfor tror vi på folk i den juridiske sfære, men ikke i den politiske?
Det, man får, er folkets vilje. Man får ikke folkets umiddelbare vilje, for hvis man går ud og beder folk om at svare på noget på tre sekunder, har de jo ikke tænkt over det. Hvis de derimod skal sidde og arbejde med det et stykke tid, så er det deres reflekterede vilje, man får."

Det udemokratiske demokrati
Om demokratiet, som det fungerer i Danmark i dag, siger han bl.a.:
"Mange steder er der en modsætning mellem folkets vilje og ideologierne. Eller mellem folkets vilje og repræsentanternes vilje."
- Men fordi demokratiet på mange punkter er blevet udemokratisk?
"Det er det. Det er balancen mellem at få et udtryk for folkeviljen og samtidig få et udtryk for folkeviljen, der ikke bare er lige-ud-i-luften, her & nu. Men et udtryk, der bygger på en vis form for viden og et vist jugement, en vis omtanke før man svarer på noget.
Så kan man gøre som grækerne - og som schweizerne til en vis grad har gjort - sige, at det er en borgerpligt men også en livsværdi at være med i det her fællesskab.
Det kan da godt være, at man kan overlade det til nogle specialister, men er det ikke en værdifuld ting at være med i at fastsætte og fordele værdierne i et samfund sammen med sine medmennesker?"






Rød pilMogens Herman Hansens fakta-ark om demokrati og borgerskab

Rød pilMere om Oplys Demokratiet

Rød pilMere om Mogens Herman Hansen