Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Højskolerne søger international konsulent

8. juni 2004

Folkehøjskolernes Forening i Danmark søger en velkvalificeret og topmotiveret international konsulent til udvikling og koordinering af foreningens og folkehøjskolernes internationale arbejde.

Den succesfulde kandidat kan med en høj grad af selvstændighed løfte tre hovedopgaver:

  • fremme og synliggøre højskolernes internationale arbejde, der bl.a. omfatter elev- og lærerudveksling, studierejser, NGO-samarbejde, pædagogisk udvikling og rekruttering af internationale elever.
  • koordinere og udvikle FFDs udviklingsprojekter i Sys (bl.a. Indien, Bangladesh og Nepal)
  • understøtte højskolernes arbejde med en europæiske og den globale dimension, herunder medvirke til at fremme debatten om et medborgerskab, det både rummer nationalstaten og rækker ud over den.

Der er tale om en udfordrende og spændende stilling, der samtidig er forbundet med en del rejseaktivitet. Vi tilbyder desuden et godt og dynamisk arbejdsmiljø midt i København.

Skriftlig ansøgning mærket 'INT KONS' senest den 14. juni 2004, kl. 12 til FFD, Nytorv 7, 1450 København K.

Ansættelsessamtaler er planlagt til den 17. juni. Nærmere oplysninger kan hentes på www.hojskolerne.dk eller hos generalsekretær Kim Hjerrild på 20 26 62 39.