Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Husholdnings- & Håndarbejdsskolerne søger sekretariatsleder

23. maj 2008

Foreningen af Husholdnings- & Håndarbejdsskolerne (FAHH) søger leder til foreningens sekretariat på Vartov midt i København.

I opslaget skriver FAHH:
Du bliver leder af et lille sekretariat, hvor der ud over lederen er tilknyttet en studentermedhjælp og en bogholder.
FAHH har et tæt samarbejde med de andre frie skoleforeninger, UU centre, Undervisningsministeriet og ikke mindst foreningens 16 Husholdnings- og Håndarbejdsskoler.

Du har mange kompetencer, da du ud over at være sekretær for bestyrelsen og tilknyttede udvalg, skal organisere og deltage i møder, konferencer, kurser og forhandlinger. Derudover skal du holde styr på foreningens økonomi og løbende opdatere hjemmesiden.
Med tiden skal du beherske lovområderne indenfor vores skoleform, så du kan rådgive og informere skolerne. Vi forventer gode kommunikative evner, da du også skal udarbejde projektansøgninger, pressemeddelelser, debatindlæg og beretninger m.v.

Bestyrelsen ser frem til at samarbejde med en selvstændig, livsglad, fleksibel og udadvendt person, som også er i stand til at være proaktiv i forhold til relevante arbejdsopgaver og problemstillinger.

Stillingen ønskes besat 1. august 2008.
Ansøgningsfrist mandag d. 9. juni.
Samtaler afholdes tirsdag d. 24. juni.
Løn og ansættelse i henhold til kvalifikationer.
Stillingen forventes aflønnet på forstanderniveau. Pt. mellem 405.628 kr.
- 466.283 kr. eksklusiv pension.
Ansøgning med relevante bilag bedes fremsendt til FAHH, Vartov, Farvergade 27 opg. D, 3. sal, 1463 København K.
Vi modtager gerne elektroniske ansøgninger på info@hus-haand.dk.
Nærmere oplysninger ved formand Dorte Bondo på 54 86 05 53 eller 20 46 53 47 eller dorteb@designskolen.dk eller ved nuværende sekretariatsleder Mikkel Hyldebrandt Jensen på 33 11 12 91.
Rød pilForeningen af Husholdnings- & Håndarbejdsskolerne (FAHH)