Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Ny direktør i DOF

11. juli 2006

Bodil Mørkøv Ullerup, 50, tiltræder pr. 1. september stillingen som direktør i Dansk Oplysnings Forbund (DOF). Bodil Mørkøv Ullerup kommer fra en stilling som chefkonsulent i Undervisningsministeriet.

Med et timetal, der placerer DOF som en af de største udbydere af aftenskoleundervisning i Danmark, er styringen af denne folkeoplysende landsorganisation en stor udfordring, som Bodil Mørkøv Ullerup glæder sig til at påtage sig, når hun til september efterfølger tidligere minister Ole Vig Jensen, der har stået i spidsen for DOF de seneste 8 år, skriver DOF i en pressemeddelelse.

Bodil Mørkøv Ullerup, der er gift med hofmarskal Ove Ullerup, kommer fra en stilling som chefkonsulent i Undervisningsministeriet. Med bopæl på Christiansborg Ridebane får hun langt til arbejde, når hun indtager stolen på hovedkontoret i Odense, men også på DOFs københavnerkontor får hun sin daglige gang.

Bodil Mørkøv Ullerup