Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Ny formand for NETOP

7. maj 2007

Bente Dahl blev søndag den 29. april valgt til ny formand på NETOPs landsmøde i Svendborg. "En oplagt formand" kalder NETOP Bente Dahl med henvisning til hendes rødder i husfliden og hendes rolle som folkeoplysnings-ordfører for De Radikale.

"Det er på mange måder en oplagt formand, der hermed overtager roret for NETOP og netværkets mere end 200 aftenskoler," skriver NETOP - netværk for oplysning - i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Bente Dahl er ikke blot radikalt medlem af Folketinget, men også partiets ordfører på folkeoplysningsområdet. Samtidig har Bente Dahl dybe rødder i husfliden, som hun har arbejdet med gennem hele livet.
Dertil kommer Bente Dahls musikalske engagement, hvor hun som konservatorieuddannet har spillet og undervist samt ledet musikskoler frem til 2005, hvor hun blev valgt ind i Folketinget."

Selv udtaler Bente Dahl:
”Folkeoplysning er en vigtig del af samfundslivet, for her engageres alle, der har lyst til at foretage sig noget og til at være sammen med andre i et godt samvær,” siger Bente Dahl.

Bente Dahl
Kulturpolitikken er en af de vigtigste faktorer i dagens politik, fordi den formulerer værdier og måder at leve sammen på,” siger NETOP's nye formand.

Rød pilNETOP