Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Ny generalsekretær i FN-forbundet

1. juli 2003

Tidligere formand for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort Andersen, er blevet ansat som ny generalsekretær for FN-forbundet. Anni Herfort Andersen er 54 år og uddannet lærer. Hun var i perioden 1995-2002 formand for Danmarks Lærerforening.

FN-forbundet Landsformand, Bente Nielsen, udtaler i anledning af ansættelsen: "FN-forbundet står over for store udfordringer i den kommende tid, og vi har brug for en kompetent og visionær generalsekretær. Jeg er overbevist om, at Anni Herfort Andersen er den rette person og ser frem til et godt samarbejde."

Anni Herfort Andersen siger: "Jeg føler selv, at jeg har den organisatoriske ballast, der skal til for at være den administrative leder af FN-forbundet. Jeg ser frem til de vedkommende og spændende opgaver, hvor FN-forbundet vil tage politiske initiativer for at støtte FN og samtidig udbrede kendskabet til FN og international udvikling til den danske befolkning."

Anni Herfort Andersen afløser Mikael Bjerrum, der fra 1. juli 2003 skal være direktør for FN's Verdensfødevareprograms Nordiske Kontor.

Anni Herfort Andersen tiltræder som FN-forbundets generalsekretær i august 2003.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til FN-forbundets Landsformand, Bente Nielsen, på tlf.: 40 54 32 21

Kilde: www.una.dk