Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Redaktion og formand forlader Højskolebladet

17. december 2007

Folkehøjskolernes Forening, FFD, har besluttet at binde Højskolebladet tættere til foreningen. Det får redaktøren, to medredaktører og formanden for bladudvalget til at træde af.

I det netop udkomne nummer af Højskolebladet oplyser de tre redaktører, Anders Wedel Berthelsen, Laust Riis-Søndergaard og Niels H. Elberling, at de fratræder. Formanden for FFD’s bladudvalg, Jesper Vognsgaard, har truffet den samme beslutning.

Lige siden 1876 er Højskolebladet blevet udgivet som et uafhængigt kulturtidsskrift med tilknytning til højskolebevægelsen. Nu har Folkehøjskolernes Forening, FFD, som siden 1994 rent økonomisk har holdt hånden under bladet, besluttet at binde bladet tættere sammen med foreningens øvrige informationsvirksomhed.
Omdannelsen, som træder i kraft den 1. maj i år, kommer bl.a. til at betyde, at den selvstændige redaktion nedlægges. I stedet ansættes en person, som primært er bladredaktør, men som indgår i et 'team' med en række andre folk, der arbejder med kommunikation i Højskolernes Hus. Desuden vil bladet udkomme en gang om måneden i stedet for hver 14. dag.

Kæmpet og tabt
Til Kristeligt Dagblad begrunder Jesper Vognsgaard sin fratræden således
”Nu får vi et foreningsbåret medlemsblad, og der bliver lagt afstand til traditionen for et frit kulturtidsskrift. Det bliver ikke det højskoleblad, jeg kender og har brændt for, og jeg kan ikke se mig selv i det nye blad.”
Han anerkender, at Højskolebladet i flere år ikke har formået at øge antallet af abonnenter, at det er et rent underskudsforetagende, og at FFD kan spare ressourcer ved at slå bladet sammen med sin øvrige informationsvirksomhed; men tilføjer:
”Jeg har forsøgt at bevare bladet som et mere frit og alment blad, men har kæmpet og tabt, siger han.”
Redaktør Anders Wedel Berthelsen begrunder over for avisen sin fratræden med praktiske omstændigheder:
”Jeg siger op, fordi bladet og jobbet lægges om. Redaktørstillingen lægges sammen med en funktion som informationsmedarbejder og placeres geografisk i København. Begge dele passer mig dårligt, siger redaktøren, der hidtil har arbejdet fra sit hjem i Odense.”

Stadig frit og kritisk
Helga Kold Kristiansen, der er formand for FFD, mener ikke, at det fremtidig blad bliver ufrit og ukritisk. I Højskolebladet siger hun, at Højskolebladet stadig ikke skal være et foreningsblad i gængs forstand, og tilføjer:
"Højskolebladet skal også fremover sætte fokus på og perspektivere selve højskolens hovedsigte og sætte det og foreningens aktuelle indsatsområder ind i en politisk, kulturel, samfundsmæssig og uddannelsesmæssig sammehæng."
Og til Kristeligt Dagblad siger hun
”Bladet skal fortsat have frihed til at kunne forholde sig kritisk til det, foreningen foretager sig. Allerede som reglerne er i dag, kan bestyrelsen gribe ind over for bladet, men det er mig bekendt ikke sket, og skulle det ske, vil jeg opfordre til, at man afskediger bestyrelsen."

Fakta: Højskolebladet

Grundlagt i 1876 af Konrad Jørgensen som et alment tidsskrift om kultur og samfund med ståsted i højskolebevægelsen. Gennem 50 år, 1908-1958, redigerede Helge Skov-mand bladet, hvorefter det blev en selvejende institution.

I 1994 gik højskolernes forening ind som økonomisk garant for bladet.
Bladet er i nyere tid blevet redigeret af den senere radikale udviklingsminister og Politiken-redaktør Anita Bay Bundegaard og siden af præst og forfatter Niels Højlund.
I 2002 overtog Anders Wedel Berthelsen ledelsen og gav bladet en mere journalistisk profil. Det er dog ikke lykkedes at nå bladets mål om at få mere end 2000 abonnenter.
(Kilde: Kristeligt Dagblad)

Rød pilFolkehøjskolernes Forening (FFD)