Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Sekretariatsleder til DFS

11. august 2010


Den nuværende sekretariatsleder fratræder den 1. oktober for at overtage jobbet som sekretariatsleder i en af DFS’ medlemsorganisationer, Dansk Oplysnings Forbund. Derfor søger DFS nu ny sekretariatsleder.

Folkeoplysningen er i en spændende proces. Et udvalg har kulegravet opgaver, rammer og vilkår for folkeoplysningen. Nu skal det udmøntes – i lovgivning og i udvikling af organisationer og tilbud. Som sekretariatsleder skal du stille skarpt på, hvordan DFS kan sikre, at folkeoplysningen bedst møder disse udfordringer.

Arbejdsopgaver
- Interessevaretagelse, repræsentation og samarbejde med medlemsorganisationerne.
- Sekretær for bestyrelsen, politisk og strategisk sparringspartner for bestyrelsen og samarbejdspartnere samt sparring med sekretariatets medarbejdere.
- Personalemæssig ledelse af sekretariatet og det overordnede økonomiske og administrative ansvar.

Vi lægger bl.a. vægt på, at du
· er en udadvendt og samlende person med et solidt overblik
· har erfaring med ledelse og politisk interessevaretagelse
· har en god evne og erfaring for arbejdet i en politisk styret organisation
· evner at agere i en medlemsbåret organisation, hvor medlemmerne har forskellige ønsker og behov

DFS’ sekretariat har 9 medarbejdere og et bredt funderet samarbejdsfelt. Vi har et åbent kontorlandskab med en uformel omgangstone og tilbyder fleksible og attraktive arbejdsvilkår.

Vilkår
Løn efter kvalifikationer.

Ansøgningen
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. november 2010 eller snarest derefter. Din ansøgning skal sendes til dfs@dfs.dk, så den er modtaget senest den 6. september kl. 12. Der afholdes samtaler den 13. september.


Rød pilDet fulde jobopslag

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til nuværende sekretariatsleder, Henrik Christensen, tlf. 33 26 03 73 / 20 78 78 88, hc@dfs.dk, eller DFS´ formand Per Paludan Hansen, tlf. 21 46 55 80, pph@dfs.dk.