Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Frivillige ældre på europæisk udveksling

20. januar 2011


Mange seniorer arbejder frivilligt – også i folkeoplysende foreninger. Et EU-program giver de frivillige seniorer muligheder for at arbejde i kortere perioder i tilsvarende organisationer andre steder i Europa.

Institutioner og organisationer med erfaringer med frivilligt arbejde på lokalplan i Danmark kan søge tilskud til at gennemføre et Grundtvig Seniorvolontørprojekt sammen med en partnerinstitution/-organisation i et andet europæisk land.
To organisationer i to europæiske lande aftaler at udveksle seniorvolontører, dvs. personer over 50 år. Hver organisation forventes både at sende og modtage 2–6 frivillige inden for projektperioden, som strækker sig over 2 år med start 1. august 2011.
De frivillige kan rejse som en gruppe, eller de kan rejse individuelt.
Opholdene kan vare 3-8 uger, og perioden skal være sammenhængende.
For at søge skal du have kontakt til en udenlandsk samarbejdsinstitution. I udformer projektet og ansøgningen i fællesskab.