Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Rekordomsætning i Dansk Tipstjeneste

3. marts 2003

Midt i debatten om tipsmidlerne har Dansk Tipstjeneste offentliggjort sit hidtil bedste regnskab. Omsætningen i 2002 steg til 7,6 milliarder kroner takket være bl.a. den nye spilleautomatvirksomhed.

I alt blev det samlede overskud på cirka 2,5 milliard kroner. Heraf går lidt over en milliard kroner til staten i form af afgifter, mens overskudsmodtagerne, herunder folkeoplysningen, får cirka 1,4 milliarder til deling.

Sammen med sit årsregnskab offentliggjorde tipstjenesten en opinionsmåling, der viser, at ikke mindre end 90 procent af danskerne er helt eller delvist enig i, at overskud fra spil skal gå til velgørende formål, og at 76 procent mener, at man bør forhindre udbud af spil fra selskaber uden licens i Danmark.

Kilde: Idrætsliv nr. 3, marts 2003