Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Sådan kan du søge støtte til nordiske projekter

27. oktober 2011


Nordplus Voksen uddeler økonomisk støtte til nordisk/baltiske projekter om voksenuddannelse. Hvad kan opnå støtte, og hvordan ansøger man? Det kan man høre mere om på et informationsmøde den 21. november.  

   Nordplus_logo_160
Det er Styrelsen for International Uddannelse, der inviterer til informationsmøde. De skriver bl.a.:
”Arbejder du med undervisning og læring for voksne, og kunne du tænke dig at netværke og lave et projekt med aktører fra andre nordiske og baltiske lande til gavn for dine kursister, dig selv og din arbejdsplads? Så tilmeld dig informationsmødet nu!
Her får du information om mulighederne og betingelserne for tilskud og om det online ansøgningssystem, du skal benytte, hvis du vil søge. Du vil også kunne få vejledning i forbindelse med den idé til et projekt, du eventuelt har.”

På mødet vil der også være oplæg om mulighederne for at være med i nordiske netværk via Netværk for Voksens Læring (NVL).

Målgruppe
Styrelsen beskriver målgruppen således
”Du arbejder fx:
• på en højskole
• i et oplysningsforbund,
• på et folkeuniversitet
• i et VUC-center
• med efter/videreuddannelse ift. arbejdsløse eller ansatte
• med voksenvejledning eller uformelle læringsaktiviteter i regi af ngo´er og foreninger
• med analyser, udredninger og forskning inden for voksenuddannelsesfeltet


Tid: Mandag den 21. november 2011, kl. 9.30 - 15.00
Sted: University College Lillebælt, Asylgade 7-9, 5000 odense C
Tilmelding: Til Henrik Neiiendam Andersen på e-mail
hna@iu.dk senest fredag den 11. november 2011 - oplys dit navn og den organisation, du kommer fra.

Det er gratis at deltage - arrangementet omfatter frokost.

Næste ansøgningsfrist til Nordplus Voksen er den 1. marts 2012.

Rød pil
Yderligere oplysninger om informationsmødet