Dansk Folkeoplysnings Samråd



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Vær med i Læringslørdag 2012

12. marts 2012


Læringslørdag sætter fokus på veje til læring for voksne på en sjov måde. Det er lokale aktører af alle slags, der samarbejder. I år er Læringslørdag den 25. august.

I 2010 og 2011 hjalp DFS et par byer i Danmark med at teste ideen om en læringslørdag, hvor lokale skoler viser byens borgere, hvad voksne kan få ud af kurser og anden læring. I år samarbejder DFS og DFS’ medlemsorganisationer med Danmarks Biblioteksforening, VUC’s lederforening og Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene om at gøre Læringslørdag landsdækkende.
Fremover vil Læringslørdag ligge fast på sidste lørdag i august. Det vil i år sige den 25. august.
 
 

supermand_barn_160
Fra Læringslørdag Aalborg 2010.

Læringslørdag består dels af lokale aktiviteter forskellige steder i landet og dels af en national konkurrence, som der vil blive offentliggjort flere oplysninger om i slutningen af marts. Samarbejdspartnerne opfordrer folkeoplysende og voksenundervisende skoler om at tage kontakt med tilsvarende skoler i lokalområdet for at komme i gang.

Festival for læring
I en invitation, der er på vej ud i landet, skriver arrangørerne:
”Læringslørdag sætter fokus på veje til læring for voksne på en sjov måde via aktiviteter, som arrangeres i et samarbejde mellem lokale voksenuddannelsesaktører.
Aktiviteterne kan bestå i festivaler, markedspladser i bybilledet, stande på torvet eller events på biblioteket; alt med det formål at promovere læringstilbud for voksne.”
Fra 2010 og 2011 nævnes disse eksempler:
• en bus, hvor du kan få en ordblindetest
• en supermand i Brugsen, som fortæller om klimavenlig mad
• en stand, hvor man møder personer, der fortæller personlige læringshistorier.  
  Slagelse_teltrække_340
Fra Læringslørdag 2011 i  Slagelse

Sådan kommer man i gang
Som udgangspunkt opfordrer arrangørerne landets biblioteker til at invitere til et lokalt opstartsmøde senest d. 1. maj 2012. De inviterede kan være repræsentanter fra bl.a. lokale folkeoplysende organisationer, aftenskoler, daghøjskoler, foreningslivet, FDB, AMU, VUC, professionshøjskoler mv.
Arrangørerne skriver:
”Kontakt dit lokale bibliotek og find ud af, om de arrangerer et opstartsmøde i din by. Gør de ikke det, så tag gerne selv initiativ til det første møde.
Opstartsmødet bruges til at afstemme forventningerne til jeres Læringslørdag, til at udpege en lokal tovholder, til at strukturere planlægningsprocessen og til at brainstorme på gode ideer til, hvad der konkret skal ske i bybilledet på jeres Læringslørdag - det er nemlig helt op til jer!”


DFS hjælper gerne lokale aktører i gang med at arrangere Læringslørdag.
Kontakt Rikke Vium Madsen på:
rvm@dfs.dk eller 21 52 13 06

Rød pilArtikel om Læringslørdag 2010

Rød pilArtikel om Læringslørdag 2011

Rød pilGode råd om at arrangere Læringslørdag